Chok og traume.
Ingen mennesker går gennem livet uden at opleve at få chok.
Det der kendetegner et chok er:
At det kom fuldstændig uventet, som lyn fra en klar himmel og fra en kant du ikke havde regnet med.
Du føler dig truet på din eksistens og helt alene.
Der er ingen udvej og du kan ikke kæmpe eller flygte.
Situationen gør, at du føler dig handlingslammet og fastlåst. Og du vil føle skyld og skam.
Får du ikke forløst chokket, kan det sætte sig i kroppen som:
ondt i maven, hjertebanken, klamme hænder, sammenbidte kæber, angst, depression eller noget helt andet. Hver gang du oplever en lignende situation som minder om chokket, vil du kunne opleve at de samme symptomer kommer igen og du kan komme til at føle, der ikke er noget gøre ved det.
Ender du i en konflikt ofte eller hver dag, bliver kroppen med tiden drænet for energi. Konflikten kan føles som et sår der konstant bliver pillet i.
På grund af gentagne situationer der minder om chokket bliver gentagelser af noget der ligner, til et traume.
Chok release metoden som anvendes gør det muligt at spotte blokeringer i både kropssprog og formuleringer. Vi finder situationen der har gjort at din krop er blevet fastlåst, så du ender med at blive frigjort.
Det hele foregår i dit tempo, og i en omsorgsfuld og tillidsfuld samtale.
